Ved Nysted Badmintonklubs 75 års fødselsdag.

Jeg vil gerne på klubbens vegne byde jer alle sammen velkomne.

Som man kunne læse for ca. 14 dage side på Arne Heyn’s side i udklip fra gamle Folketidender, blev der indkaldt til møde på Nysted Hotel den 24. januar 1934.
En kreds af personer ville måle interessen for en badmintonklub i Nysted. Mødedeltagelsen var stor nok til, efter foredrag og opvisning af spillere fra NBK, at danne en klub: Nysted Badmintonklub blev født. Den første formand blev: Trafikkontrollør Adrian.

Desværre er protokollerne fra dengang væk. Vi nåede ikke at aflevere dem til Lokalhistorisk Arkiv. Men man startede i skolens gymnastiksal, og der blev søgt om tilladelse til at male streger på gulvet. Senere spillede man også i hotel Stad Nysted og Landmandshotellet. I fyrrene spillede man endda på græsplænen bag købmand Skåning, ganske gratis mod græsslåning.
Forsamlingshuse og kroer blev også brugt til fjerbold. Jeg blev i min barndom slæbt med til Lynturneringer. Jeg kan ikke huske om der var specielle regler; men i og med det foregik i et forsamlingshus kunne man jo også købe øl, det gjorde min far i hvert fald, - det var mor der spillede!

Jeg har selv spillet på Fanefjord Kro, selvom man ikke var ret stor kunne man alligevel nå balkonen med ketsjeren. I Kettinge forsamlingshus stod kakkelovnen inde på banen. Andre steder var yderstregerne malet på væggen!

Nysted skole var så moderne indrettet at bommene, der blev brugt til de stakkels elevers gymnastiktimer, hang ned fra loftet. Det var ikke sjovt at møde Nysted på hjemmebane. De kunne serve op over bommene og pludselig var bolden der, næsten umulig at nå.

Der skete dog en kraftig udvidelse af mulighederne i 1974. Her blev Kettingehallen indviet og pludselig havde man 5 baner til rådighed, i lighed med mange andre steder på Lolland-Falster. Turneringskampe foregik jo dengang i gymnastiksale og med 8 kampe tog det sin tid; men der var jo kun Nykøbing og Nakskov, der havde sine egne haller, så det var ens for – næsten - alle.
Hallens tilstedeværelse gav selvfølgelig et kraftigt skub i udviklingen af klubben. I løbet af nogle år var vi over 200 medlemmer med 7 seniorhold og 3 ungdomshold i turneringerne på Lolland-Falster. Så det krævede faktisk en del planlægning for at få plads til alle hjemmekampe.
Men faktisk var der mange klubber der også havde mange hold, det må man jo sige er gået noget tilbage siden for alle klubber. Sådan er udviklingen desværre!! Så må man jo samarbejde, som vi gør, med Maribo Badmintonklub – et fortrinligt samarbejde, hvor Maribo laver al arbejdet og vi bidrager med spillere og lidt penge.

Klubbens liv fra starten til omkring 1980 fortaber sig desværre i de bortkomne protokoller og dermed i tågerne, men jeg tror meget af den snak der er foregået til bestyrelsesmøderne er de samme som i dag, nemlig økonomi, der skal jo penge ind for at få det hele til at hænge sammen.
Jeg har studeret et par avisudklip fra 1990, hvor daværende formand Niels Lauritsen har et læserbrev rettet til politikerne i kommunen. Kommunen skulle dengang – som nu - spare penge. Det ville for os betyde en kontingentforhøjelse på 250 % over 3 år. Det gik knap så galt, men galt nok. Vi fik forhøjelserne på haltimerne og mistede medlemmer; men det gik i et stykke tid.

Der var andre problemer. Det var – og er - svært at skaffe frivillige til bestyrelsesposterne, så i 1993 stod vi uden formand, indtil vi fik Søren Bille overtalt. Han var formand af navn, men han ville have at hele bestyrelsen var ”formænd”. Margot blev dog igen overtalt til at tage posten, en post hun jo i mange år havde forvaltet på fortrinlig vis.

Jeg blev valgt til formand i 2001 og startede med nye ”personaleproblemer”. Vores kasserer - John Krøyer - trak sig i 2003 og der var ikke nogen, der ville overtage denne vigtige post.
I fortvivlelse og med en trussel om at opløse klubben, så jeg ingen anden udvej end at annonce i avisen efter en kasserer. Det lykkedes heldigvis – Steffen kom på en anden bane end badmintonbanen.
Der gik ikke lang tid før Steffen fik ”kam til sit hår”. Jeg sagde før, at kommunen skulle spare, det var i 1990, og det skulle de sandelig igen. I 2004 fik klubberne besked om at der skulle spares på lokaletilskuddene. Det ville for os betyde en fordobling af kontingentet. Det var mere end vi kunne klare, og det var en af grundene til samarbejdet med Maribo Badmintonklub, hvor de ikke betalte for kommunale lokaler. Det skal selvfølgelig også nævnes, at vi havde fraflytninger af spillere, så vi ville få det svært også på det sportslige plan.

Nu er vi kommet i den heldige situation ved kommunereformen, at vi, der tidligere har betalt i dyre domme for leje af hal, pludseligt får et meget større tilskud og dermed et overskud i regnskabet; derfor denne måde at fejre vores jubilæum.

Så kan vi jo spørge os selv om vi har sat et ”mærke” i dansk badminton. Det vil jeg mene. Vi er en af de mange klubber, som i tidens løb har styrket den folkelige sundhed og samlet de unge mennesker omkring en sport, der kan dyrkes langt op i årene. Jeg vil også lige minde om at Peter Rasmussen trådte sine første badmintonsko her i klubben. –Jeg sad i bestyrelsen sammen med hans mor!

Jeg vil til slut ønske os hjertelig tillykke med de 75 år.